Studentermedhjælper til Kristeligt Dagblads lille, men ambitiøse podcasthold
Brænder du for lydmediet? Og har du flair for videoredigering? Kristeligt Dagblad søger en studentermedhjælper med interesse for podcast og video til et spændende job på vores lille podcastredaktion, som er en del af den digitale redaktion.
Du bliver en del af holdet bag “Sørine & Livskraften”, en af Danmarks mest succesfulde podcasts, og får en central rolle i både den løbende produktion og promovering af nye satsninger. På Kristeligt Dagblad satser vi på lyd og du kan være med til at løfte vores lydtilbud til nye højder.
Stillingen er på 15 timer ugentligt med start omkring 1. september 2026.
Dine arbejdsopgaver:
- Klippe video fra podcastoptagelser i Premiere Pro – det er din vigtigste opgave
- Skrive udkast til artikler og nyhedsbreve om vores podcasts
- Udarbejde SoMe-tekster med blik for sprog og målgruppe
- Mulighed for at fungere som produktionsassistent under optagelserne
- Indsamle og sende data til podcastindeks
- Hjælpe med at oplæse og klippe oplæste artikler skrevet af avisens journalister i travle perioder.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx journalistik, medievidenskab, retorik eller lignende)
- Har erfaring med videoredigering i Premiere Pro
- Har interesse for lydmediet og journalistik og kan arbejde struktureret med både redigering og tekst
- Trives i at arbejde selvstændigt og have overblik over arbejdsopgaverne.
Hvad du får:
- Journalistisk erfaring med både video, podcast og tekstproduktion
- Mulighed for at arbejde sammen med nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne journalister, lydfolk og værter
- Løbende feedback på dit arbejde fra journalister med ekspertise i podcast og sociale medier
- Blive en del af en digital redaktion, hvor ambitioner går hånd i hånd med trivsel, godt humør og tillid.
Ansøgningsfristen er den 30. juni 2026 og der holdes løbende samtaler.
Arbejdssted: Kristeligt Dagblads redaktion, København K
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lydredaktør Frederik Meldgaard Lauridsen på lauridsen@k.dk eller 31 39 21 74. Læs mere om job på Kristeligt Dagblad: https://kristeligtdagblad.recruitio.dk/job-openings/?lang=da
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Kristeligt Dagblad:
Kristeligt Dagblad ligger midt på Strøget i indre København. Vi er et mediehus i konstant udvikling med mange års redaktionel og kommerciel fremgang. Fokus for alt, hvad vi beskæftiger os med, er samlet i ordene tro, etik og eksistens.
Kristeligt Dagblad er kvalitetsavisen om livets store spørgsmål - og så dækker vi også intensivt kultur og litteratur, udland, indland, politik, værdidebat, historie og sociale forhold.