Studentermedhjælper til sociale medier
Kristeligt Dagblad
Studentermedhjælper til sociale medier
Kristeligt Dagblad


Studentermedhjælper til sociale medier hos Kristeligt Dagblad

Kan du skrive Facebook-opslag, der giver lyst til at læse mere? Kan du skabe visuelt indhold, der fænger på Instagram? Så søg stillingen som Kristeligt Dagblads nye studentermedhjælper.

Som studentermedhjælper vil du ved at vælge det bedste indhold fra avisen være med til at engagere vores følgere på sociale medier med dine fængende og præcise tekster. Derudover skal du være med til at sørge for en ordentlig debat i kommentarsporet.

I dagligdagen bliver du en del af den digitale redaktion på Kristeligt Dagblad. Vi er en ung redaktion, som brænder for digital formidling på net, video, lyd og sociale medier. Samtidig gør vi en dyd ud af, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og tror på, at vi kun kan producere godt indhold, hvis det sker på et fundament af tillid og trivsel.

Opgaver og ansvarsområder:

Vinkle og videreformidle avisens journalistik til opslag på sociale medier

Lave visuelt indhold med værktøjer som Premiere Pro, Photoshop og Figma

Moderere og være aktiv i kommentarsporene for at sikre en god tone og debatkultur

Den ideelle kandidat:

Læser på en relevant videregående uddannelse og gerne har to år tilbage af sine studier

Har en interesse for sociale medier, brugerengagement og nyhedsformidling

Interesserer sig for avisens kerneområder og følger nyhedsstrømmen.

Praktisk:

Startdato er hurtigst muligt, med en arbejdstid på 15 timer om ugen/fuld tid. Arbejdet vil primært være i dagtimerne og med mulighed for fleksibilitet.

Kan du se dig selv hos os og har du den rette profil, så send en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist er den 25. november kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte engagementsredaktør, Simone Augusta Lundt Warnke på mail: lundt@k.dk eller tlf. +45 41 74 19 81.

Om Kristeligt Dagblad:

Kristeligt Dagblad ligger midt på Strøget i indre København. Vi er et mediehus i konstant udvikling med mange års redaktionel og kommerciel fremgang. Fokus for alt, hvad vi beskæftiger os med, er samlet i ordene tro, etik og eksistens.

Kristeligt Dagblad er kvalitetsavisen om livets store spørgsmål - og så dækker vi også intensivt kultur og litteratur, udland, indland, politik, værdidebat, historie og sociale forhold.

Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Work-life balance
Mulighed for hjemmearbejde