Universitetspraktikant til lydredaktion
Kristeligt Dagblad
Universitetspraktikant til lydredaktion
Kristeligt Dagblad

Universitetspraktikant med interesse for lyd søges

Vil du være med til at lave god lyd med fokus på tro, etik og eksistens? Så har vi måske den helt rigtige praktikplads til dig. På Kristeligt Dagblads lille lydredaktion arbejder vi hver dag med at udsende kvalitetsjournalistik på lyd. Nu søger vi en universitetspraktikant, der har lyst til at bidrage til den positive udvikling af avisens lydunivers.

Hvad du læser, er ikke det vigtigste, så længe du er vild med lyd. Praktikopholdet er en enestående mulighed for at få et indblik i arbejdslivet på et landsdækkende medie og tilegne sig praktiske færdigheder inden for formidling, samarbejde, promovering og lydjournalistik. Samtidig gør vi en dyd ud af, at det skal være sjovt at gå på arbejde og tror på, at vi kun kan producere godt indhold, hvis det sker på et fundament af tillid og trivsel.

I din praktiktid kommer du til at:

  • Hjælpe avisens journalister med at oplæse, redigere og publicere artikler på lyd
  • Klippe og redigere lyd og podcasts i programmet Hindenburg
  • Oplæse artikler
  • Stå for den daglige kontakt og administration af vores hold af faste oplæsere
  • Bidrage til tilrettelæggelse af podcasts
  • Skrive promovering som fx. nyhedsbreve i forbindelse med udgivelse af podcasts
  • Agere produktionsassistent på podcast-optagelser

Vi tilbyder:

  • En hverdag som en del af et engageret lydhold, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er i højsædet
  • Dygtiggørelse af dine evner til at formidle og formulere dig på skrift såvel som lyd
  • Et tæt samarbejde med avisens mange dygtige journalister

Det praktiske:

Praktikperioden varer seks måneder med start senest 1. februar 2025 og indebærer en arbejdsuge på 30 timer. Der betales en erkendtlighed på kr. 3.000 pr. måned.

Det er en betingelse, at praktikopholdet er meritgivende på praktikantens videregående uddannelse. Der gives frihed til vejledning og skrivning af praktikrapport, ligesom praktikanten får en fast redaktionel mentor, der løbende kommer med feedback og sparring på de opgaver og forløb, praktikanten indgår i.

Ansøgningen:

Vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfrist er 7. januar.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lydredaktør Frederik Meldgaard Lauridsen på telefon: 31 39 21 74 eller på mail: lauridsen@k.dk


Om Kristeligt Dagblad:

Kristeligt Dagblad ligger midt på Strøget i indre København. Vi er et mediehus i konstant udvikling med mange års redaktionel og kommerciel fremgang. Fokus for alt, hvad vi beskæftiger os med, er samlet i ordene tro, etik og eksistens.

Kristeligt Dagblad er kvalitetsavisen om livets store spørgsmål - og så dækker vi også intensivt kultur og litteratur, udland, indland, politik, værdidebat, historie og sociale forhold.

Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Work-life balance
Fleksible arbejdstider